Administrationsbachelor

Michael arbejder med HR hos en af Danmarks bedste arbejdspladser

Michael Lindgaard Hedemann er HR-konsulent for en sparekasse, der 3 gange er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. Det er et spændende og afvekslende job, siger han.

Jeg er med til at sikre, at sparekassens medarbejdere har de kompetencer, vi har brug.

Arbejdsgiveren har store forventninger til Michael Lindgaard Hedemann. Anderledes kan det ikke være, når man er HR-konsulent hos Middelfart Sparekasse. Sparekassen er 3 gange kåret som Danmarks bedste arbejdsplads og har også vundet en titel som Europas bedste arbejdsplads inden for den finansielle sektor.

– Det er sindssygt spændende og fantastisk afvekslende at arbejde som HR-konsulent i Middelfart Sparekasse, siger Michael Lindgaard Hedemann, der er uddannet administrationsbachelor.

– Jeg er med til at sikre, at sparekassens medarbejdere har de kompetencer, vi har brug for for at kunne eksekvere vores strategi og nå vores mål, siger han.

– Overordnet set er jeg som en del af HR-afdelingen en medvirkende faktor for organisationens og medarbejdernes udvikling.

Michael Lindgaard Hedemann, administrationsbacheloruddannelsen

– Jeg kan godt lide at arbejde med strategi og de store linjer. Og det får jeg virkelig mulighed for som HR-konsulent, siger Michael Lindgaard Hedemann, der under sin uddannelse var i praktik i Middelfart Sparekasse.

Michael styrker medarbejdernes udvikling

En af de væsentligste opgaver som HR-konsulent er at være med til at sikre, at Middelfart Sparekasses mere end 300 medarbejdere trives og udvikler sig.

Det er fantastisk at være med til at skabe resultater gennem mennesker.

– Kompetenceudvikling af medarbejderne fylder en stor del af mit arbejdsliv. Jeg er med til at kompetenceafklare vores medarbejdere for at vurdere, om de har brug for et uddannelsesløft. Det kan handle om alt fra at optimere afholdelse af kundemøder til rådgivning om bolig og pension, siger Michael Lindgaard Hedemann.

– Når vi har afklaret medarbejdernes behov, går jeg i gang med den praktiske planlægning af kompetenceløftet. Det kan inkludere, at jeg holder møder med kursusudbydere for at få et kursus, som er tilpasset 100 procent til os, eller undersøger, hvilke eksisterende kurser/uddannelser, der kunne matche medarbejdernes behov.

– Det er fantastisk på den måde at være med til at skabe resultater gennem mennesker, siger Michael Lindgaard Hedemann.

Jeg tager afsæt i min uddannelse hver dag

Implementering af sparekassens strategi er et andet område, HR-konsulenten er en del inde over.

Jeg arbejder også med rekruttering af nye medarbejdere.

– Jeg har været med til at udvikle HR’s bidrag til vores nye strategi og efterfølgende arbejdet med implementering af den, siger Michael Lindgaard Hedemann.

– Jeg arbejder også med rekruttering af nye medarbejdere, papirarbejde omkring kontraktmæssige forhold, samt understøtter lederne i HR-relaterede opgaver.

– Det er fantastisk med et job, som veksler mellem daglige opgaver, der skal løses her og nu, og større projekter, man kan gå til og fra. Samtidig er det fedt med et job, hvor jeg hver dag føler, jeg kan tage afsæt i noget af det, jeg lærte på min uddannelse, siger Michael Lindgaard Hedemann.

Karrieremuligheder som administrationsbachelor

Administrationsbachelorer arbejder typisk hos:

  • Kommuner
  • Stat og ministerier
  • Regioner
  • Organisationer
  • Private virksomheder

Videreuddannelsesmulighederne er også gode som administrationsbachelor.

Jobmuligheder som administrationsbachelor.

Videreuddannelsesmuligheder.



Ninna er HR-konsulent hos verdens største rekrutteringsfirma

Stort set hver dag får Ninna Hedegaard mennesker i arbejde. Hun rekrutterer de dygtigste medarbejdere til vidt forskellige virksomheder.

Cecilie hjælper sårbare unge videre i uddannelsessystemet

Cecilie Gynild er projektkoordinator i projektet ”Unge i Centrum”. Hun rådgiver sårbare unge, så de kan lykkes med at få en uddannelse.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.