13. oktober 2017 af Trine Riis-Hansen

Tilskud til Social diplomuddannelse - børn og unge

Socialstyrelsen giver tilskud til Den sociale diplomuddannelse – børn og unge.

Skræddersyede forløb til kommuner

Den sociale diplomuddannelse – børn og unge er en specialisering i socialt arbejde med børn og unge.

Kommuner har mulighed for at søge om et lokalt tilrettelagt diplomhold med tilskud fra Socialstyrelsen. En kommune kan ansøge selv eller flere kommuner kan indgå i en ansøgning. Med lokale tilrettelagte forløb kan UCL skræddersy indhold og organisering efter kommunens ønsker.

Uddannelsen er med til at

  • skabe en fælles faglig basis, som giver ledelsen et afsæt for faglig ledelse
  • bidrage til en kvalificering af det tværprofessionelle samarbejde
  • gøre arbejdspladsen attraktiv for dygtige medarbejdere og bidrager til fastholdelse

Tilmeld dig uddannelsen og få tilskud

Arbejder du med børn og unge med behov for særlig støtte, kan du også tage uddannelsen med tilskud fra Socialstyrelsen, så den samlede uddannelse koster 15.000 kr. Du kan få tilskud, hvis du tilmelder dig hele uddannelsen.

Gennem uddannelsesforløbet vil du få ny viden om teori, metode og samarbejde, som vil styrke dine kompetencer til at udvikle effektive indsatser for børn og unge.

Målgruppen for uddannelsen er myndighedssagsbehandlere samt pædagoger, lærere, sundhedsmedarbejdere og andre, som samarbejder med myndighedssagsbehandlere om udsatte børn og unge.

Læs mere om uddannelsen

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.