26. juni 2017 af Trine Riis-Hansen

Stor organisationsforandring kræver kompetenceudvikling

Vejen Kommune oplever mærkbar effekt af kompetenceudviklingsforløb for ledere i dagtilbud gennemført af UCL.

Kom sikkert igennem organisationsforandring med UCL

Vejen Kommune har i 2017 gennemført en omfattende organisationsforandring inden for dagtilbud. Ni områder er blevet til tre områder, og kommunen kører nu med distanceledelse.

Teorien har været nærværende i forhold til de forandringer, som vi har gennemgåetFor at sikre den bedst mulige organisationsforandring – med respekt for såvel medarbejdertryghed som overgang til nye strukturer – har LedelsesAkademiet, UCL, stået for kompetenceudvikling af lederne i dagtilbud.

– For os har det været vigtigt at arbejde vidensbaseret med organisationsforandringen. Lederne har meldt tilbage, at de har fået kvalificeret deres arbejde med forandringerne, fordi deres beslutninger har været baseret på viden og ikke blot mavefornemmelser, siger Regin Holm Nielsen, dagtilbudschef, Vejen Kommune.

18 dagtilbudsledere fra Vejen Kommune har fået et uddannelsesforløb skræddersyet til netop de udfordringer, de står overfor.

Uddannelsen er tæt på de konkrete forandringer

De 18 ledere har gennemført et diplommodul i henholdsvis pædagogisk ledelse og forandringsledelse. Uddannelsen har været formet, så den har været hægtet direkte op på organisationsforandringerne i hele Dagtilbud.

– Det har været en stor styrke, at teorien har været nærværende i forhold til de forandringer, som vi har gennemgået, siger Pia Hansen, områdeleder i Vejen Kommune.

Kompetenceudviklingen er sket gennem såkaldt aktionslæring. Det betyder, at lederne har arbejdet med konkrete problemstillinger, hvor de løbende har fået tilført teori, som har understøttet deres ledelsesarbejde.

Klar til at lede på distancen

Med den nye organisation i Vejen Kommune gik man fra at have ledere i alle ni dagtilbudshuse til kun at have tre overordnede ledere. Pia Hansen føler sig klædt på til at være leder på afstand.

– Jeg er leder af seks huse med to personale- og pædagogfagligledere under mig. Vi har brugt teorien til at opbygge en faglig netværksstruktur, siger Pia Hansen.

Læs mere om diplommodulerne i pædagogisk ledelse og forandringsledelse

Du kan også læse mere om, hvordan UCL skræddersyr moduler til både offentlige og private virksomheder

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.