27. februar 2017 af Anna Sandal

Stor konference om kapital i folkeskolen

Skolefolk fra hele landet får på konferencen The CanaDanish way i Vejle smagsprøver på, hvordan ideer fra Ontario er blevet til dansk virkelighed.

Skolefolk fra hele Danmark og skoleeksperter fra Ontario i Canada stimler sammen den 8. og 9. marts i Vejle.

Gennem videnrejser til Ontario har vi arbejdet målrettet på at udvikle en fælles strategi for læring, som vi allerede nu kan se skaber mærkbare resultater.

Her er University College Lillebælt og VIA University College værter for konferencen The CanaDanish way, som strækker sig over to dage.

Målet med konferencen er, at de danske skoler får delt deres viden om arbejdet med at implementere de bedste ideer fra skolesystemet i Ontario.

I år er det store tema professionel kapital i skolen.

Forventningsfulde deltagere

På talerstolen vil der både være skolechefer, skoleledere, lærere samt danske og canadiske eksperter. Fra Canada er hovednavnet Mary Jean Gallagher, tidligere viceundervisningsminister i Ontario.

Fra dansk side vil der blive delt flittigt ud af de konkrete erfaringer med at omsætte de mange positive læringsveje fra Ontario til de danske skoler. Flemming Skaarup, skolechef i Horsens Kommune, vil bl.a. give et indblik i den ambitiøse satsning på samtlige kommunens skoler.

– Gennem videnrejser til Ontario har vi arbejdet målrettet på at udvikle en fælles strategi for læring, som vi allerede nu kan se skaber mærkbare resultater, siger Flemming Skaarup.

Data styrker læring

Søren Hillers, skoleleder, Brobyskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, vil tale om erfaringerne med brug af data.

– Vi har fået rigtig meget med fra videnrejserne. I dag arbejder vi meget mere systematisk med brugen af data i dagligdagen. Vi er blevet langt bedre til at synliggøre målene for elevernes læring, og det kommer eleverne til gode, siger Søren Hillers.

Konferencen bliver afholdt på Scandic Jacob Gade i Vejle og arrangeres i samarbejde mellem VIA og UCL. Læs mere.

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.