Samskabelse i velfærdsindsatser

Med samskabelse samler kommuner, private aktører og frivillige deres kræfter for at skabe fremtidens velfærd. Lad UCL hjælpe jer i gang med en ny måde at arbejde med frivillighed på.

Samskabelse skaber den danske velfærd

Med velfærdsområdet under ombrydning arbejder frivillige i stigende grad sammen med kommuner og private aktører for at løse sociale udfordringer i samfundet.

De nye arbejdsfællesskaber bygger på konceptet samskabelse. Kommuner og frivillige finder hinanden og udvikler sammen nye løsninger på komplekse problemstillinger inden for fx integration, ensomhed og arbejdsløshed.

I samskabelse bliver borgere aktive medproducenter af velfærd frem for passive modtagere. Frivillige har værdifuld viden og varme hænder, som kan bidrage til at forandre, udfordre og skabe fremtidens velfærdsindsatser.

Ny velfærd og nye kompetencer går hånd i hånd

Med UCL som samarbejdspartner inden for samskabelse kan I komme langt.

Dygtige konsulenter står klar til at støtte og rådgive jeres arbejdsplads i arbejdet med at mobilisere og inddrage lokale ildsjæle i jeres daglige arbejde.

UCL skræddersyer udviklingsforløb efter jeres ønsker og behov, og tilbyder

  • uddannelsesforløb
  • temadage
  • kurser
  • konsulentstøtte til udviklingsopgaver.

Konsulenter med viden, erfaring og netværk

UCL’s konsulenter har solidt kendskab til de aktuelle udfordringer og muligheder for at arbejde med samskabelse.

Med praksiserfaring fra institutioner, kommuner, statslig styrelse og konsulentvirksomhed kan UCL tilbyde en bred vifte af viden, redskaber og metoder i alle faser af samskabelse.

Sammen skaber vi jeres muligheder

Kontakt UCL Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler for nærmere drøftelse af jeres ønsker og muligheder.

Læs mere om UCL’s arbejde med samskabelse på samskabelse.ucl.dk

Kontakt
Andre konsulenter med kompetencer på området
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.