It i undervisningen

Hæv overliggeren for dine it-didaktiske overvejelser og få genveje til digitale læremidler, programmer m.v. der arbejder uafhængigt af udstyr og platforme og planlæg et forløb til din undervisning.

Teknologi og didaktik

For mange lærere kan det være en udfordring at inddrage it i undervisningen på en meningsfuld måde i forhold til at engagere eleverne og høste et fagligt udbytte.

Andre udfordringer kan være, at der i et fagteam er (for) stor forskel på lærernes it-kompetencer og deres viden om digitale læremidler og nødvendige didaktiske overvejelser.

Derfor kan det være en god idé at arrangere en temadag, et kursus eller lignende for fagteams eller grupper af lærere.

Med didaktikken som opdrejningspunkt

It i undervisningen virker, men kræver et godt didaktisk design. Det handler altså ikke ‘bare’ om at kunne teknologien.

Didaktikken skal være omdrejningspunkt i lærernes planlægning. Det handler om, hvordan de skaber bedre læring, og hvordan de kan håndtere de mange forskellige devices og apps.

Benyt dig af vores standardkurser eller rekvirér et skræddersyet kursus til lærerne i din kommune, på din skole eller i dit team.

Vi kan skræddersy kurser ud fra dine ønsker, hvad enten det skal være tværfagligt eller målrettet et bestemt fag. Og vi kan holde kurset hos CFU, på skolen eller hvor det passer jer.

Høst fordelene ved at inddrage eleverne

Vores udgangspunkt er, at undervisere umuligt kan have teknisk indsigt i alle programmer, apps og enheder. Derfor kan lærerne med fordel inddrage eleverne.

Inddragelse har oven i købet en positiv effekt på deres ansvarsfølelse og påvirker desuden didaktikken.

Som underviser kan du med fordel bruge CFU-sitet appstilopgaven.dk – et inspirationskatalog for både lærere og elever med idéer, tips og vejledninger til de bedste gratis nettjenester, programmer og apps.

Og så er det ligegyldigt, om I bruger Cromebooks, iPads, tablets, pc’er – eller om din skole satser på, at eleverne medbringer deres egne enheder.

Yderligere information

Kontakt pædagogisk konsulent Lene D. Rasmussen, hvis du overvejer et skræddersyet forløb.

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.