Flygtningebørn i undervisningen

‘Traumatisering, kultur og vækstmuligheder’ – se CFU’s oplæg og lad os skræddersy et kursus for lærere og pædagoger efter skolens/kommunens ønsker og behov.

Kom i øjenhøjde med flygtningebørnene

Som en håndsrækning til integration og forståelse af flygtningebørn på skolerne har CFU et kursustilbud, som vi tilpasser og udvikler i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

Vi arbejder med tematiske beskrivelser og konkrete eksempler fra dagligdagen.

Vi giver bud på hensigtsmæssige strategier til at leve – og overleve – som lærer og pædagog i et udfordrende mix af kulturmøder, fragile familie- tilhørsforhold og skoleverdenens forventninger til elevens præstationsberedskab og tilegnelsesmuligheder.

Indholdet i CFU’s tilbud

  • Hvad er traumatisering, hvad er kultur? Hvilke fastholdende faktorer er der?
  • Hvilke vækstmuligheder kan man skabe som lærer/skole?
  • Hvor henvender man sig med specifikke problemstillinger?
  • Hvordan tilrettelægger jeg gode læringsmuligheder?
  • Hvordan takler jeg konflikter, hvordan arbejder jeg med forældre og børnenes netværk generelt?

Kurset skal bidrage til en varig forståelse og empowerment af personalestaben omkring eleverne.

Kontakt os om skræddersyeet forløb

I bestemmer selv:

  • om det skal være et enkeltstående kursus eller  en kursuspakke.
  • om det skal være et komprimeret eller et længerevarende forløb.
  • om det skal foregå hos os, på skolen, i kommunens kursuslokaler eller et fjerde sted.

Vi hører også gerne fra jer, hvis I har andre ønsker.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.