Flygtningebørn i skolen

I tæt samarbejde med skolen/kommunen tilrettelægger UCL kurser og uddannelses- og udviklingsforløb om at modtage, undervise og integrere flytningebørn.

Antallet af flygtningebørn vil nu og i årene frem være en stor opgave for lærere og pædagoger. I deres arbejde vil de stå med et stort antal børn med sproglige, kulturelle og følelsesmæssige udfordringer.

Ofte vil både børn og forældre være traumatiseret, og de kommer fra en kultur, hvor børnene fx har oplevet korporlig afstraffelse frem for autoritet skabt af gensidig respekt.

Lærere og pædagoger skal være indstillet på at møde elever, som ikke nødvendigvis ved, hvad det vil sige at have idræt eller idrætsdag, eller hvad en madpakke er. Og de vil møde forældre, uden kendskab til pædagogik, rammer og forventninger i en dansk skole.

Forløb skræddersyet til skolens/kommunens behov

University College Lillebælt tilbyder at tilrettelægge:

  • fyraftensmøder
  • temadage
  • kurser og kursuspakker
  • kompetencegivende diplommoduler
  • udviklingsarbejde på skolen med konsulentstøtte.
Eksempler
Flygtningebørn i undervisningen

‘Traumatisering, kultur og vækstmuligheder’ – se CFU’s oplæg og lad os skræddersy et kursus for lærere og pædagoger efter skolens/kommunens ønsker og behov.

Straks-inklusion af flygtninge i skolens almene klasser

Flygtningebørn med skolestart uden modtageklasser er en ny udfordring. CFU tilbyder skræddersyede forløb, der forbereder lærerne til den nye virkelighed. hvor skolerne erstatter modtageklasser med straks-inklusion i de almene klasser.

Undervisning i modtagelsesklasser

I et tæt samarbejde med jeres skole kan UCL tilrettelægge uddannelses- og udviklingsforløb om undervisningen i modtagelsesklasser.

Korte forløb
Længerevarende forløb
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.