28. november 2017 af Maria Slej-Hasselstrøm

Samarbejde med UCL gav innovationspris

Sct. Hans Skole i Odense har vundet en stor europæisk pris. Center for Undervisningsmidler på UCL har været med i forløbet.

På Sct. Hans Skole i Odense har ledere, lærere og børn gennem de sidste par år arbejdet med innovation og entreprenørskab.

-Vi er meget glade for at have været en del af forløbet, Stort tillykke med prisen til Sct. Hans Skole

De har haft innovationsuger, innovationslinjer osv, og så har Center for Undervisningsmidler (CFU) fået lov til at være med undervejs i processen. CFU har holdt pædagogiske oplæg, og hjulpet med at facilitere innovationsprocesser i hverdagens praksis.

Kan man det?

-Der har været mange ” kan man det- spørgsmål”, kurser, pædagogiske dage, innovationshjørner, ildsjæle og lærere, der “lige prøver det her af”, og det har været kaos, aha-oplevelser og følelse af meningsfuldhed, fortæller konsulent hos CFU Celine Ferot.

Det har betydet at Sct. Hans Skole er nu kommet i fornemt selskab.

For sammen med 14 andre skoler på tværs af Europa, kan skolen nu kalde sig den mest entreprenante skole i Danmark.

“The Entrepreneurial School of the Year 2017” i Danmark, som prisen hedder, blev uddelt af organisationen JA Europe og Siemens ved en særlig event i Estlands hovedstad Tallinn.

Særligt innovationsspor

Skolen er blandet andet blevet belønnet for en helhedsindsats, der inkluderer både elevere, lærere og ledelse i arbejdet med innovation og entreprenørskab.

I 5. og 7.-9. klasse er der et særligt innovationsspor i undervisningen, og alle skolens lærere har i samarbejde med CFU på University College Lillebælt deltaget i kompetenceudvikling og workshops omkring innovation og entreprenørskab.

Innovation er obligatorisk

Prisen skaber stolthed på CFU:

-Vi er meget glade for at have været en del af forløbet, Stort tillykke med prisen til Sct. Hans Skole, og tak fordi vi må være med, lyder det fra Celine Ferot.

Projektet er støttet økonomisk af Fonden for Entreprenørskab, hvor alle skoler kan søge midler til udvikling af entreprenørskab i undervisningen.

Folkeskolereformen fra 2014 kræver, at skolerne arbejder målrettet med entreprenørskab. Blandt andet indgår det i et særligt fag for 4.-6. klasse (håndværk og design), og så er det påkrævet, at det tænkes ind i alle skolens fag. På Sct. Hans Skolens innovationslinje kan eleverne eksempelvis fordybe sig inden for kreativitet, design, idéudvikling, IT og animation.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.