Særligt for

Generel information om praktik

Generel information om praktik på socialrådgiveruddannelsen.

Praktikstederne

I socialrådgiveruddannelsen er der 5 måneders praktik på 4. semester. Socialrådgiveruddannelsens praktikområde er Fyn samt kommunerne Langeland, Fredericia, Vejle og Ærø.

En institution kan godkendes som praktikplads hvis der er ansat en socialrådgiver/socialformidler, og hvis der udføres socialt arbejde og er brugerkontakt. Vi kommer gerne på besøg, hvis I overvejer, om I skal tilbyde jer som praktiksted for vores studerende.

Socialrådgiveruddannelsen tilbyder desuden et introduktionskursus for nye praktikvejledere og holder løbende informationsmøder om rammerne for praktikken til erfarne praktikvejledere.

Introduktionskursus for nye praktikvejledere

Socialrådgiveruddannelsen tilbyder hvert semester et kursus for nye praktikvejledere. Kursets formål er at kvalificere praktikvejlederne til at:

  • tilrettelægge og gennemføre praktikken.
  • udføre praktikvejledning – herunder formidle erfaringsbaseret viden.
  • hjælpe den studerende med at koble teori og praksis.
  • se praktikken i et læringsperspektiv med afsæt i læringsmålene for praktikken og praktikantens læringsmål.
  • videreudvikle egne færdigheder inden for refleksion, vejledning, analyse og evaluering.

Kurset tilbydes automatisk til nye praktikvejledere.

Praktikvejlederuddannelsen

Uddannelsen som praktikvejleder til det sociale arbejdsområde har til formål at kvalificere arbejdet som praktikvejleder for socialrådgiverstuderende. Praktikvejlederuddannelsen er et kompetencegivende diplommodul, der fokuserer på socialrådgiveres:

  • professionalitet
  • læring
  • refleksion
  • viden og træning i metoder og teorier om vejledning.
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.