Særligt for

Succes

En forsøgsordning bliver obligatorisk. 

Netværk for Pædagogisk Samarbejde har fungeret som forsøgsordning siden september 2005 og blev i 2007/2008 evalueret. Konklusionen var klar: Netværket, som favner næsten 100 netværksgrupper, er en succes. Evalueringen viste, at netværket nedbryder barrierer mellem den teoretiske og den kliniske del af Sygeplejerskeuddannelsen – og det er netop hovedformålet med netværket.

Netværkets fleksibilitet blev også fremhævet under evalueringen. De enkelte netværksgrupper har været tilpasset lokale og individuelle former og emner, som kan bruges til de konkrete pædagogiske problemstillinger, deltagerne står i til daglig. Samtidig er der frihed til at diskutere emner, som ikke nødvendigvis skal opfølges af konkrete initiativer.

Sidst, men ikke mindst, viste evalueringen, at de kliniske uddannelsessteder prioriterer netværket højt, hvilket er det bedste bevis på, at det er en succes.

Evalueringen påpegede kun én decideret svaghed, og det er de mindste netværksgrupper, som kun består af ganske få deltagere. Disse er sårbare over for personaleskift og omstruktureringer. Det er derfor Sygeplejerskeuddannelsens mål fremover at lægge vægt på grupper af 6-10 deltagere. Samtidig er det blevet besluttet, at ordningen bliver permanent og obligatorisk.

Fakta

  • Netværk for Pædagogisk Samarbejde består af næsten 100 netværksgrupper, som er knyttet til de over 100 kliniske uddannelsessteder i sundhedsvæsenet, som Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle samarbejder med
  • Evalueringen af netværket blev gennemført i perioden juni 2007 til december 2007 og blev ledet af vicerektor Lone Hougaard
  • Resultaterne af evalueringsprojektet har vist, at netværksmøder mellem undervisere fra uddannelsesinstitutionen og kliniske vejledere i sundhedsvæsenet giver mulighed for professionelle drøftelser af pædagogiske spørgsmål. Det sætter både undervisere og vejledere pris på, fordi den fælles indsats i forhold til de studerende bliver mere målrettet, og der bygges bro mellem Sygeplejerskeuddannelsens teoretiske og kliniske dele.

Du kan læse meget mere om evalueringen her.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.