21. juni 2017 af Signe Schmidt Rye

Robotter skaber en legende tilgang til engelsk

Blue-Bot er robotter, som er omdrejningspunkt for en legende tilgang for eleverne til at bruge sproget.

De er nemme at tage i brug og hjælper eleverne med at repetere og træne ordforråd inde for udvalgte temaer.

De små robotter, Blue-bot er en anderledes måde at træne engelskfærdigheder på. Blue-Bot giver mulighed for at skabe variation til sprogtilegnelsesaktiviterne i undervisningen, og eleverne arbejder gruppevis og er undervejs i bevægelse.

Fokus fjernes fra den enkelte

Blue-bot trækker fokus væk fra den enkelte elev og eleverne får hermed en legende tilgang til det, at træne ordforråd. Alle øvelserne indeholder instruktioner, som eleverne skal følge og dermed træne enkelte instruktionsfraser.

Ved at inddrage de forskellige måtter, der hørere til robotterne, arbejder eleverne med at repetere og træne ordforråd inde for udvalgte temaer.

Eleverne øves i gloser inden for:

  • Farver
  • Tal
  • Butikker
  • Forholdsord
  • Dyrenavne
  • Engelske bynavne
  • Alfabetet

Blue-bot giver eleverne mulighed for at lege med engelske gloser

Opgaveark til brug i engelskundervisningen

CFUs konsulent for engelsk har udarbejdet opgaveark samt en lærervejledning til et udvalg af måtterne.

Opgaverne er målrettet klassetrinene 1. – 3. klasse.
Opgaverne er skrevet til eleverne. Lærervejledning giver en step-by-step vejledning til opgaverne.

Se video af Blue-Bot

Blue-Bot er simpel at tage i brug. Der er i alt fem knapper, man skal lære at bruge for at kunne navigere Blue-Bot. I denne film vises en kort gennemgang af Blue Bot

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.