8. marts 2017 af Trine Riis-Hansen

Rejseholdet rykker ud til skoler igen

Odense Kommune ser stor værdi i, at skolernes vejlederteams bliver nøglepersoner i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer.

Odense Kommune har fuld damp på inklusionen. Det store projekt ”Inkluderende læringsmiljøer” målrettet kommunens 35 skoler kører stadig. Kommunen er samtidig klar med næste skridt.

Praksisudvikling kommer til at ske i klasserummet. Det betyder, at den nye viden bliver afprøvet og hele tiden justeret i forhold til praksis.Nu hedder det ”Inkluderende læringsmiljøer 2.0”. Denne gang retter indsatsen sig mod skolernes vejlederteams. Og igen er University College Lillebælt udpeget til at løfte opgaven.

 

– Målet er, at det enkelte vejlederteam ude på skolerne får så mange kompetencer som muligt til at understøtte det fortsatte arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer, siger Lene Lund Wulff, projektansvarlig Odense Kommune.

Rejsehold på skolerne

I kommunen glæder man sig over, at det igen er bygget op med et såkaldt rejsehold, som rykker ud og står for kompetenceudviklingen på skolerne.

– Praksisudvikling kommer til at ske i klasserummet. Det betyder, at den nye viden bliver afprøvet og hele tiden justeret i forhold til praksis, fremhæver Lene Lund Wulff, som ser en vigtig opgave for skolernes vejlederteams i de kommende år.

– Det bliver i høj grad vejlederne, der skal medvirke til, at den viden, som lærere og fagpersoner på skolerne har fået om inkluderende læringsmiljøer, bliver forankret i praksis.

Co-teaching og aktionslæring

Vejlederne bliver klædt på til at stå for såkaldt aktionslæring og varetage rollen som co-teachers.

– De får metoder til, hvordan de hjælper lærere og pædagoger med at tilrettelægge aktioner i undervisning og læringsmiljø. Aktionerne afprøves, der observeres og justeres. På den måde bliver udviklingen af det inkluderende læringsmiljø en levende og dynamisk proces, siger Steffen Skovdal, UCL.

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.