Om UCL

Vejle som studieby

Vejle er en af landets smukkest beliggende byer med mange muligheder for en aktiv fritid i den omgivende natur eller indendørs i diverse sportsklubber. Også de kulturelle tilbud er mangfoldige.

Smukt og centralt

Som studerende på UCL i Vejle bor du i en af landets smukkest beliggende byer. Her er skovklædte bakker, vandløb og fjord – alt lige inden for rækkevidde.

Vejle ligger desuden centralt. Det tager dig kun en time at komme til Århus eller Odense med bus, bil eller tog. København ligger godt to timer væk, hvis du vælger toget.

I byens mange kulturtilbud har du mulighed for at mødes med andre unge under uddannelse eller blot deltage i aktiviteterne. Bymiljøet veksler mellem topmoderne gågader og hyggelige, gamle gårdmiljøer. Caféer og spisesteder krydrer bylivet og er et naturligt samlingspunkt.

Bolig

Du finder et sted at bo hos byens mange boligforeninger. Her kan du søge en ungdomsbolig, når du er optaget på uddannelsen. Mange studerende vælger også at gå sammen om at dele en lejlighed. Eller du kan leje et værelse hos private udlejere.

Du kan finde flere oplysninger på Vejle Kommunes hjemmeside. Sog under Borger/Bygge og Bo/Hvor kan jeg finde en bolig?

Vejle Kommune

Musik, museer og kreative kræfter

Musiklivet stortrives på hyggelige cafeer og spillesteder, i Musikteatret, iTorvehallerne eller i jazzklubben Jive, den uofficielle danmarksmester i at få verdensnavne til byen. Musikteatret byder også på kulturoplevelser som skuespil, opera, ballet med mere. Museer og gallerier sætter kulør på kunstlivet i byen.

Idræt

Idrætsforeninger har utallige tilbud; håndbold, badminton, gymnastik med mere. Og i svømmehallen er der mulighed for at få motion og slappe af i sauna og dampbad. Skovene og fjorden indbyder naturligt til friluftsliv lige fra vandre- og løbeture til badning, sejlads og windsurfing.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.