Om UCL

Videnbyen

University College Lillebælts topmoderne faciliteter til idræt og bevægelse befinder sig i Videnbyen, som er et samarbejde mellem UCL, Syddansk Universitet og Syddanske Forskerparker.

Adresse
Videnbyen
Cortex Park 26
Campusvej
5230 Odense M

Relationer på tværs

Videnbyen , der ligger i Cortex Park tæt ved Syddansk Universitet (SDU), er opført af University College Lillebælt (UCL) i samarbejde med universitetet og Syddanske Forskerparker. Videnbyen udgør rammen om et nyt forsknings- og uddannelsesmiljø i Odense, og det er her, UCL’s faciliteter til idræt og bevægelse befinder sig.

IMG_4400

I bygningen bor også SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik og Forskerparkens innovations- og entreprenørskabsaktiviteter.

Den fysiske nærhed styrker UCL’s muligheder for at udvikle samarbejdet med Institut for Idræt og Biomekanik. Placeringen i Videnbyen er også en synlig kobling mellem UCL og Forskerparken, og UCL’s studerende kommer dermed blandt andet tættere på Forskerparkens innovations- og entreprenørskabsaktiviteter.

IMG_0562

UCL’s aktiviteter

UCL råder over 2700 af Videnbyens i alt 7500 kvadratmeter, og UCL’s område i toppen af bygningen omfatter såvel en boldspilshal som et laboratorium, som studerende på fysioterapeutuddannelsen kan bruge til test af bevægelse. Derudover har UCL både studiepladser og teorilokaler i bygningen.

Faciliteterne er især indrettet til brug i undervisningen på lærer-, pædagog- og fysioterapeutuddannelsen, men kan bruges af alle UCL’s studerende, når der ikke er undervisning.

Café Cortex

Centralt placeret ved indgangen ligger den lille café, der sælger sandwiches, frugt, slik, kaffe og andre drikkevarer.

Transport til Cortex Park 26

UCL henviser til Rejseplanen, så du er sikker på altid at få den senest opdaterede information. Brug linket herunder og indtast, hvor du skal rejse fra og hvornår. Destinationen er sat ind på forhånd.

Taxaholdepladsen på Odense Banegård befinder sig over for udgangen til bybusserne.

Parkering af cykel

Cykler skal placeres i cykelstativerne. Cykler uden for cykelparkeringsområderne og foran hovedindgangene vil blive fjernet. .

Parkering af bil

Gæster hos UCL kan få tilladelse til at holde på p-pladsen ved at indtaste nummerplade på en tablet i Informationen. Det udløser en p-rettighed på 24 timer.

Studerende kan også få adgang til 24 timers-parkering på det gule område på kortet ved at registrere nummerpladen i receptionen. Parkeringstilladelsen gælder derefter for et år.

Ansatte kan orientere sig om parkeringsmuligheder på UCL’s intranet.

Rygning

Huset er røgfrit både indenfor og i de udendørs omgivelser

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.