27. november 2017 af Trine Riis-Hansen

Ledelse i fynske kommuner: Vi styrker det nære sundhedsvæsen

Fynske kommuner oplever stort udbytte af fælles kompetenceudvikling for hjemmesygeplejerskerne.

4 fynske kommuner sammen om ambitiøst projekt

Udfordringen er klokkeklar: Kommunerne skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Jeg har fået sygeplejersker tilbage, som er blevet inspirerede af andre måder at løse tingene påFire fynske kommuner – Kerteminde, Nordfyns, Ærø og Langeland – har derfor fundet sammen i et ambitiøst projekt, nemlig kompetenceudvikling til hjemmesygeplejerskerne på tværs af kommunegrænserne. Det giver resultater:

– Det er tydeligt, at de hjemmesyplejersker, som netop har gennemført diplommodulet har fået et mere helhedsorienteret blik på deres opgave. Vi kan træffe endnu bedre beslutninger, hvor borgeren er i centrum, siger Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen, Kerteminde Kommune.

”Vi tænker anderledes i dag”

På diplommodulet ”Borgere med ustabil kronisk sygdom”, som er tilrettelagt af UCL, har sygeplejerskerne fået et indblik i sundhedsvæsenets overordnede rammer. Det gælder bl.a. Sundhedsloven, Serviceloven og Sundhedsaftalen.

Et nok så væsentligt element set fra ledelsesstolen i Nordfyns Kommune er kompetenceudviklingen på tværs af kommunale grænser. Carsten Andreasen, afdelingsleder, Sundhed og Rehabilitering, Nordfyns Kommune:

– Jeg har fået sygeplejersker tilbage, som er blevet inspirerede af andre måder at løse tingene på. Koblingen mellem de faglige input og mødet med hjemmesygeplejersker fra andre kommuner gør, at vi tænker anderledes i dag.

4 fynske kommuner er gået sammen om kompetenceudvikling for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Åbent for flere kommuner

Det første hold fra de fynske kommuner har gennemført diplommodulet. Hos UCL ser man så stor gevinst ved det tværkommunale forløb, at dørene åbnes for flere kommuner.

– Der vil være mulighed for at få hjemmesygeplejersker fra andre end de fire kommuner med på de næste hold. Endelig kan der også være andre kommuner, som ønsker at gå sammen og få designet deres eget unikke forløb, siger Peder Ohrt, UCL.

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.