Lederuddannelse
Hos UCL er det dig og dit lederskab, der er i centrum. Du opnår værktøjer og ny viden inden for blandt andet forandringsledelse, teamledelse og projektledelse, som du kan omsætte til praksis.
Læs mere om vores lederuddannelser nedenunder og få karrierevejledning.
Styrk din rolle med en lederuddannelse
Her finder du et samlet overblik over vores forskellige uddannelser til dig som leder. Hvad enten du er ny leder eller har mange års erfaring, har vi uddannelser og kurser, som styrker din ledelsesstil og lederrolle. Hos UCL arbejder vi med ledelsesudvikling - lige fra talentudvikling til fastholdelse i form af kompetenceudvikling - i både private, offentlige, selvejende institutioner og faglige organisationer.
Vi tilbyder lederuddannelser inden for det formelle system i form af akademi- og diplomuddannelse i ledelse samt skræddersyede forløb for en samlet medarbejdergruppe i virksomheden - enten på eget campus eller ude hos jer.
Efteruddannelse i ledelse
Med en uddannelse i ledelse på UCL opnår du kompetencer og færdigheder, som skaber værdi for både dig og din virksomhed. Vores uddannelser har rødder i praksis, og det store fokus på transfer - overførsel fra teori til praksis - sikrer, at du og din organisation får mest mulig effekt og værdi. Du får mulighed for at arbejde med levende cases fra din egen hverdag og anvende de nye teorier, metoder og værktøjer, du får introduceret.
Her på siden finder du vores uddannelser på akademi- og diplomniveau. Du kan vælge at tage en hel akademiuddannelse i ledelse eller en diplom i ledelse, men du kan også blot tage de akademi- eller diplommoduler, der giver dig netop de metoder og redskaber, du har behov for på dette tidspunkt i din karriere.
Akademiuddannelse i ledelse
Med en akademiuddannelse i ledelse kvalificeres du til ledelse af medarbejdere i både store og små virksomheder. Du får en grundlæggende lederuddannesel der giver konkrete værktøjer til at analysere, planlægge og udføre ledelse, og du bliver klædt på til arbejde med faglig og personlig udvikling af dine medarbejdere. Lederuddannelsen kan tages i Odense og Vejle.
Akademiuddannelsen i Ledelse
har et omfang på 60 ECTS og kan gennemføres på deltid over højst
6 år. Adgangskravene er en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervs- eller grunduddannelse på samme niveau.
Diplomuddannelse i ledelse
En diplom i ledelse klæder dig endnu bedre på til at håndtere ledelsesmæssige opgaver og udfordringer på din arbejdsplads. Kombinationen af teori, praksisnær viden og konkrete redskaber til at analysere og håndtere forandringer gør, at du står endnu stærkere som leder efter endt uddannelse.
Diplomuddannelse i Ledelse
omfatter 60 ECTS og er på professionsbachelorniveau. Uddannelsen kan gennemføres på deltid over højst 6 år og på fuldtid på et år. Adgangskravene er en kort eller mellemlang videregående uddannelse samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
”Især undervisningsdagene og diskussionerne med de andre studerende er givende, så der er rigtig meget viden og mange gode ting at hente i uddannelsen.”
Claus Sørensen, tidligere studerende på diplomuddannelsen i Ledelse.
Læs mere om Claus’ 4 gode råd
Kurser for ledere
Ønsker du ikke at tage en hel akademi- eller diplomuddannelse i ledelse, kan du nøjes med at tage et enkelt modul som en opkvalificering eller kompetenceudvikling i forhold til nuværende arbejdssituation. Du finder mange spændende moduler, som skaber værdi og kommer både deltagerne og organisationen til gode. Læs mere om vores kurser i teamledelse, projektledelse, forandringsledelse, strategisk ledelse og mange flere lige.
Særligt udvalgte kurser
Få styr på dine kompetencer, og bliv endnu bedre til at sikre optimal kommunikation, motivation og relation i din virksomhed og blandt dine medarbejdere. Start – eller fortsæt – din lederudvikling og akademiuddannelse i ledelse her.
Er du og din virksomhed ved at få øjnene op for bæredygtighed? Ønsker du som leder at føre din virksomhed i en mere bæredygtig retning? Så er ledelse af bæredygtighed noget for dig.
Vil du arbejde med projektledelse? Lær at varetage opgaven som leder af projekter, projektorganisering og de særlige strukturelle, kulturelle og relationelle vilkår, som kendetegner projekter.
Vil du initiere, lede og gennemføre forandringsprocesser med henblik på udvikling og fornyelse? Få indblik i de dynamikker, muligheder og dilemmaer, som følger med, når organisationer udvikler sig.
Vil du vide mere om ledelse og organisationsudvikling?
Så book et møde med Henrik Pabst.
Henrik har mange års erfaring med rådgivning og uddannelse i praksis.
Uanset om det er personlig udvikling eller udvikling af organisationen vil han kunne afdække mulighederne.
Her er du garanteret kyndig vejledning.
Ring på mobil 2381 5465 eller book et møde.
Chef for Ledelse og organisation
Mød underviserne
FAQ
Hvad er en lederuddannelse?
En lederuddannelse giver teoretisk viden og værktøjer, så du kan analysere, planlægge og udføre strategisk og praktisk ledelse, der giver de ønskede resultater. Under uddannelsen får du også mulighed for at finde din egen personlige ledelsesstil funderet i arbejdet med personprofiler.
Hvorfor tage en lederuddannelse?
Med en lederuddannelse bliver du en stærkere keder, der kan håndtere ledelse, gennem motivation, fastholdelse og udvikling af nøglemedarbejdere. Uddannelsen giver dig papir på det du kan, hvis du allerede har været leder og udviklet kompetencer samtidig med, at du får tilført teoretisk viden og indsigt. På den måde fremtidssikrer du dine karrieremuligheder.
Hvad koster en lederuddannelse?
Prisen for et modul er mellem 5.450 - 13.300 kroner. En hel lederuddannelse koster mellem 34-82.400 kroner. Prisen afhænger af, om det er en akademi- eller diplomuddannelse. Det er muligt at søge økonomisk støtte til uddannelserne.