23. november 2016 af Anne Mygind Brodersen

Kursus om flygtninge og seksualitet er en succes

UCL’s nye kursus “Unge og seksualitet” giver deltagerne metoder til at tale med unge flygtninge om krop, køn og kultur. Og kursisterne kan bruge deres nye kompetencer fra kurset.

UCL har udviklet kurset “Unge og seksualitet”, som klæder professionelle på til at tale med unge flygtninge om seksualitet. Og kursister på det første hold udtrykker så stor tilfredshed med indhold, at nye kurser er i støbeskeen.

Unge flygtninges seksualitet – mangfoldighed, kultur og etik

Kurset er målrettet fagpersoner, der arbejder med unge med flygtningebaggrund. Faggrupper, der ofte møder unges nysgerrighed og spæde erfaringer med seksualitet, men som ønsker flere redskaber til at tale med dem om oplevelser, følelser og normer.

Kurset ”Unge og seksualitet” giver deltagerne viden om anatomi, udvikling af seksualitet og om seksualitet i et kulturelt perspektiv. Samtidig får kursisterne redskaber til at tale professionelt, empatisk og omsorgsfuldt med unge om seksualitet.

Kurset giver derfor kompetencer til at tilrettelægge professionelle samtaler med unge om seksualitet og redskaber til respektfuldt at tale med unge om at forstå egen og andres seksualitet.

flygtninge-og-seksualitet-kursus

Nye forløb på vej

Næste kursus udbydes i foråret 2017. Kurset kan også tilrettelægges for en arbejdsplads.

Ønsker du flere informationer, er du velkommen til at kontakte konsulent Helle Hende Stærmose, UCL Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.