24. januar 2017 af Trine Riis-Hansen

Kliniske vejledere bliver skarpe på eksamination

Temadag klæder kliniske vejledere på til eksamination og bedømmelse på de nye sundhedsuddannelser.

De nye sundhedsuddannelser betyder nye eksamensformer og nye rammer for både de studerende og eksaminator.

Målet er at give de kliniske vejledere den nødvendige viden om de nye rammer University College Lillebælt holder derfor temadag om eksamination og bedømmelse målrettet kliniske vejledere. Den 23. maj foregår det i Vejle og den 30. maj i Odense.

– Det er også muligt at afvikle temadagen på den enkelte arbejdsplads. Målet er at give de kliniske vejledere den nødvendige viden om de nye rammer for såvel eksamen som bedømmelse, siger Peder Ohrt, UCL.

Eksamen med overskud

Temadagen er den tredje i rækken. Tidligere har de kliniske vejledere haft mulighed for at deltage i ”Klinisk vejleder anno 2017” og ”Kobling mellem teori og praksis”.

Til foråret er fokus først og fremmest på at skabe vellykkede eksamensrammer.

– Vi ønsker, at både eksaminator og bedømmer trives og har overskud i deres roller. Det kræver, at man er fortrolig med både rammer, forventningerne og har den nødvendige viden, fremhæver Peder Ohrt.

Etik og spørgeteknik

På temadagen får de kliniske vejledere en indføring i lovgrundlaget og de formelle krav til eksamen i de nye sundhedsuddannelser. Det gælder bl.a. forventninger til videnniveau for de studerende og brug af 7-trinsskalaen.

Men det er mere end det. Også de bløde værdier i eksamenssituationen bliver udfoldet. Det gælder alt lige fra god spørgeteknik til dilemmaer og udfordrende situationer, etik og den studerendes rettigheder.

Læs mere om Temadag om eksamination og bedømmelse.

 

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.