Anvendt forskningsprojekt Print Send Gem som PDF

Værdiafklaring, læringsmål og visualisering

Projektet udvikler prototyper på visualiseringsværktøjer som metode til værdiafklaring og udvikling af individuelle læringsmål i folkeskolen.

Projektansvarlig
Projektperiode2014-2015
ProjektpartnereSct. Hans Skole, Odense
UCLCenter for Anvendt Skoleforskning

Visualisering som metode

Center for Innovation og Entreprenørskab udvikler i skoleåret 2014-15 i samarbejde med Sct. Hans Skolen visuelle metoder og redskaber til at opstille læringsmål, som er målrettet det enkelte barns læring.

Konkret udvikles 2 eksemplariske læringsforløb, som viser, hvordan man kan opstille differentierede læringsmål i dansk i 4. klasse og i matematik i 8. klasse.

I udviklingen anvendes metoden visualisering til at koble værdiafklaring med læringsmål. Visualisering er inspireret af designforskning.

En proaktiv tilgang til læringsmål

Projektet inddrager visualisering som et nyt didaktisk greb, der appellerer til elevers – og læreres – kreativitet og til en mere proaktiv og kreativ tilgang til læringsmålene.

Hensigten er, at både elev og lærer søger at ’åbne’ og fortolke læringsmålene, så de i højere grad kan matche den enkelte elev.

Hypotesen er, at der dermed skabes mere engagement og motivation og dermed bedre læring.

Projektansvarlig
Center for Anvendt Skoleforskning

Videncentret samler og skaber udviklings- og forskningsviden i og for de frie skoler.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.