Udviklingsprojekt Print Send Gem som PDF

Mad og bæredygtighed

En kogebog og en række inspirationsmøder skal få borgere i Hedensted Kommune til at nedsætte CO2-forbruget i forbindelse med den daglige madlavning.

ProjektansvarligKirsten Jensen
Projektperiode2012-2013
ProjektpartnereNordeafonden, LAG Natur / Erhvervstyrelsen, LOF Hedensted
UCLCenter for Anvendt Skoleforskning

At holde hus med miljøet

Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 42 kg mad i skraldespanden i stedet for at spise den – så spørgsmålet er: Hvordan kan vi blive bedre til at udnytte køkkenskabenes uudnyttede potentialer?

“Mad – med omtanke” er et projekt rettet mod borgere i Hedensted Kommune. Der er udviklet en kogebog og afholdt en række inspirationsmøder med det formål at få borgerne til at nedsætte CO2-forbruget i forbindelse med den daglige madlavning.

Alle borgere skulle inspireres og motiveres til at ændre vaner og forbrugsmønstre til gavn for miljø og sundhed for den enkelte.

Valg af mad og måltider

Projektet giver lettilgængelige anvisninger på, hvordan man med få midler, enkel planlægning og tidsbesparende metoder kan blive mere CO2-venlig i husholdningen.

Den husstandsomdelte kogebog sætter fokus på mad og bæredygtighed med det sigte at sætte den enkelte i stand til at kunne “holde hus med miljøet”.

For at understøtte borgernes klimavenlige valg har projektet oprettet en hjemmeside www.madogbaeredygtighed.dk, som er bygget op over opskrifter på lokal sæsonbestemt mad, der sætter fokus på klima, at undgå madspild samt energi- og vandsparemetoder.

Projektansvarlig
Center for Anvendt Skoleforskning

Videncentret samler og skaber udviklings- og forskningsviden i og for de frie skoler.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.