Kontakt os
Hanne Ringaard Møller
hrml@ucl.dk
6318 3178
Fra ide til projekt
Videncenter for sundhedsfremme og rehabilitering er med hele vejen.
I videncenteret arbejder vi med udviklingsprojekter, der tager afsæt i problemstillinger med relevans for borgere og medarbejdere fra praksis. Metoderne varierer alt efter den opgave, der skal løses og den viden der skal produceres – vi udvælger og tilpasser metoden under hensyntagen til opgaven, interessenter og rekvirenter.
Samarbejdsmodeller
Vore samarbejdsmodeller er forskelligartede; vi deltager gerne i indledende drøftelser og projektkvalificering; vi medvirker til at fundraise og tilføre ressourcer til gode projekter – vi indgår partnerskaber med særligt tætte samarbejdspartnere.
I samarbejde mellem vore faglige miljøer, studerende og praksis kan vi indgå med kvalificeret viden og ressourcer til løsning af konkrete udviklingsopgaver, herunder dokumentation og evaluering.
Et samarbejde med os sker ofte med inddragelse af andre aktører – vi tror på at viden, der udvikles og deles mellem ligesindede partnere, vokser til gensidig mening og nytte. Derfor inviterer vi til videnudvikling i åbne konstellationer, netværk og laboratorier, når det fremmer løsningen af den konkrete opgave.
Kontakt os
Hvad enten du er studerende, underviser eller arbejder i kommunal eller privat praksis er du velkommen til at kontakte os hvis:
- du ønsker sparring ift. konkrete projekt ideer, som vi kan medvirke til at kvalificere og realisere
- du ønsker at indgå i partnerskab og projektarbejde med os
- du ønsker en indgang til udviklingsressourcer og miljøer i UCL
- du ønsker viden om vores samarbejde med forskningsinstitutioner
- du barsler med ideer om professionsrelevante forskningsprojekter






