Teoretisk baggrund

Maddannelse – Hvor stammer begrebet fra?

Ordet maddannelse kan ikke slås op i en ordbog. Flere, bl.a. Helle Brønnum Carlsen, har i tidens løb forsøgt at give et bud på ordets indhold, der trækker på teoretikere som Bourdieu og Klafki.

MaddannelseLab giver her et bud på en definition:

Maddannelse indeholder et kundskabs- og færdighedsområde samt et form- og symbolsprog, der kan udvikles hver for sig eller i et fællesskab. Det vokser gennem nysgerrighed, en undersøgende praksis og tilegnelse af kundskaber om fødevarer, måltider og forbrug. Man erhverver sig tilberedelsesmetoder og –teknikker og håndværksmæssige færdigheder samt sansemæssige oplevelser. Maddannelsen gror gennem en refleksiv og kreativ evne til at erkende handlemuligheder og forholde sig aktivt til udfordringer, som mad og måltider stiller i hverdagslivet, og til hvilken betydning de har for livskvaliteten.

Det handler om, at børn og unge gennem et undersøgende, eksperimenterende, håndværksmæssigt og sansemæssigt arbejde med fødevarer har mulighed for at tilegne sig fundamental og væsentlig viden, oplevelse og erfaring med mad og måltider. De personlige evner og anlæg for området kan udvikles i takt med erfaringerne. Det kan være kundskaber om materialer, teknikker og metoder og den håndværksmæssige kunnen. Denne viden kan lejres dybt og komme til udtryk gennem undersøgende praksis, erindringer, forestillen, fantasi og refleksion herom. Ikke mindst kan det kommunikative, dialogen om afprøvninger og sansninger i en stadig proces skabe grobund for erkendelse. Der kan skabes et udtryk, der gennem sansning kan skabe indtryk. Den æstetiske iagttagelsesevne skærpes gennem gentagne analyser af det spiste og kan med tiden udvikle sig til kritisk stillingtagen. Sammenholdt med den viden, der opnås gennem erfaringer og forståelser for, at valg og fravalg indeholder en etisk dimension, der betyder, at man gennem sine handlinger kan ændre en given situation.

Mad- og måltidsoplevelser forbindes ofte med glæde, nydelse og fællesskab, der alle er vigtige elementer i opfattelsen af det gode liv. Gennem nydelsesfulde og oplevelsesrige aktiviteter kan der ske noget uventet og nyt. Det opleves tilfredsstillende, fordi det indeholder elementer, der fordrer den indre energi. Nydelse indtræder i det øjeblik, mennesker oplever, at udfordringerne står mål med færdighederne. Når man bliver opslugt af en aktivitet, hænger det sammen med, at målene opleves klare. Løbende dialog og den håndværksmæssige kunnen signalerer, om det lykkes. Man oplever at have kontrol over aktiviteten. Det personlige engagement i aktiviteten gør, at koncentrationen bindes til opgaven, og handling og opmærksomhed går op i en højere enhed. Nydelsesfulde handlinger, der vedrører madområdet, opleves motiverende og kan således forklare interessen for mad- og måltidsområdet.

En udfordring for arbejdet i MaddannelseLab er derfor, hvordan vi kan udvikle pædagogiske redskaber, læremidler, strategier og politikker, der bygger på denne forståelse.

Litteratur

• Benn, Jette (2007): Hjemkundskab, didaktik og dannelse. I: Jacobsen, Jens Christian, Steffensen, Bo (red.): Læreruddannelsens didaktik. Bd. 2. Klim.
• Carlsen, Helle Brønnum (2004): Æstetiske læreprocesser med hensyn til mad og måltider : madens muligheder inden for et æstetisk teorifelt og konsekvenserne heraf for en æstetisk baseret didaktik i arbejdet med mad, levnedsmidler og måltider : Ph.d.-afhandling. Forlag: Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet
• Klafki, Wolfgang (2002): Dannelsesteori og didaktik. Klim.
• Knoop, Hans Henrik, Jørgen Lyhne (2008): Positiv psykologi – Positiv pædagogik. Dansk Psykologisk forlag.
• Petersen, Hanne Birkum (2001): Der er flow i hjemkundskab. i ”Faglighed i højden”. 15 artikler om engagementets didaktik. Red: Susanne V. Knudsen og Hanne Birkum Petersen. Kroghs Forlag.