Sanser befordrer maddannelse
Krydderierne snurrer på tungen, duften af karry og løg svæver i lokalet.
Ivrige, glade unge mennesker eksperimenterer via sanserne, nysgerrige efter en kulturs nuancer. Mangfoldige farver, chili, gulerod, spinat og brød fortæller hver en historie om tusind traditioner. – Dette scenario af undervisning i hjemkundskabslokalet tegner eventyrlige billeder på nethinden og fremmer lyst til at vide mere.
Eleverne falder i staver over alle de flotte farver og former på de forskellige gulerødder. De smager og vurderer, hvad gulerødderne kan bruges til.
Gustav sidder allerede ved computeren og leder efter oplysninger om gulerødder. Hurtigt finder han det, han søger og laver et lille faktaark om guleroden. “Ved du hvorfor guleroden har så flotte farver?” spørger han en kammerat.
Louise blader i en bog om gulerødder. Der er flere spørgsmål, hun undres over - fx hvorfor er guleroden egentlig sød? Hun skriver spørgsmålene op og vil undersøge dem senere. I bogen er der også opskrifter. Helene og Louise vælger en af dem. Pirogger – måske kan de bytte noget af det hvide mel ud med lidt fuldkornsmel. De har lært noget om, hvorfor kostfibre er vigtige i maden.
Hele klassen er i gang, og gruppevis arbejder de med delemner og opskrifter af forskellige slags.
Uhm… hvor de smager. Gulerodsfyldet i piroggen smager lidt sødt, lidt salt – der er også noget bittert og så overraskende stærkt af den smule chili, der kom i.
Mad- og måltidsoplevelser forbindes med glæde og nydelse og er vigtige elementer i opfattelsen af det gode liv. Gennem nydelsesfulde aktiviteter kan der ske noget uventet og nyt. Det opleves tilfredsstillende, fordi det indeholder elementer, der fordrer den indre energi. Nydelse indtræder i det øjeblik, mennesker oplever, at udfordringerne står mål med færdighederne. Når man bliver opslugt af en aktivitet, hænger det sammen med, at målene opleves klare. Løbende dialog og den håndværksmæssige kunnen signalerer, om det lykkes. Man oplever at have kontrol over aktiviteten. Det personlige engagement i aktiviteten gør, at koncentrationen bindes til opgaven, og handling og opmærksomhed går op i en højere enhed. Nydelsesfulde handlinger, der vedrører madområdet, opleves motiverende og kan således forklare interessen for mad- og måltidsområdet.
At arbejde med funktionelle tværgående problemstillinger lægger op til et sæt af spørgsmål, der inviterer til både at etablere data, opstille og afveje forskellige forklaringer, fremsætte mulige holdninger og evt. overveje handlemuligheder. I arbejdet med forskellige kulturers mad og måltidsvaner melder der sig mange spørgsmål, hvad angår samspillet af råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, viden, færdigheder m.m. De er alle formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, teknologi, viden, uddannelse m.m.. Spørgsmål der rækker ud over hjemkundskabstimerne og kalder på viden, faglige begreber og metoder fra andre fag.
Dannelse om maden indeholder et kundskabsområde og et formsprog, der kan udvikles hver for sig eller i et fællesskab. Det vokser gennem nysgerrighed og en undersøgende praksis, hvor man tilegner sig kundskaber om forbrug, fødevarer og måltider, erhverver sig tilberedelsesmetoder og -teknikker og håndværksmæssige færdigheder samt en refleksiv, kreativ evne til at føre det ud i livet.
Maddannelse indeholder også en utopi om det gode liv, hvor man forholder sig aktivt til udfordringer om mad og måltider i hverdagslivet og erkender sine handlemuligheder i situationen og er villig og duelig til at bruge dem.
