Maddannelse
- kort fortalt!
Maddannelse kan beskrives som den viden, de erfaringer og oplevelser børn og unge tilegner sig, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og etablerer/organiserer forskellige måltider samt den lyst, nysgerrighed og interesse de får til at spise og nyde mad sammen med andre.
I daginstitutioner, skolefritidsordninger og i fritidstilbud kan man fremme børnenes maddannelse ved at inddrage dem i forskellige daglige aktiviteter eller events om mad fra jord til bord, hvor udvikling af sanser og forskellige måder at udtrykke sig på kommer i spil.
I skolen kan man fremme elevernes maddannelse i forskellige fag som f.eks. hjemkundskab, i natur og teknik, i biologi og i skolens sundhedsundervisning. Men også ved at tænke ud over fagene, f.eks. ved at arbejde bevidst med at inddrage eleverne som beslutningstagere i at udvikle skolens måltidskultur.






