Kontakt
Projektleder
Annette Dalsgaard Vilain
andv@ucl.dk
63 18 31 02
Fredericia Kommune arbejder med radikal innovation i deres forsøg på at imødekomme fremtidens ændrede behov for velfærdsydelser. I relation til denne målsætning er kommunen indgået i et forpligtende partnerskab med University College Lillebælt (UCL) på området Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked. Intentionen er, at kommunen og UCL forpligtiger hinanden på at samarbejde omkring udviklingsprojekter med praksisudvikling og organisatorisk læring for øje.
Grundideen i partnerskabet er, at udviklingen af kerneopgaver hos såvel Fredericia Kommune som hos UCL skal ske i et dialektisk forhold, idet Fredericia Kommune repræsenterer den virkelighed, som uddannelserne skal forberede de kommende dimittender til at håndtere på den bedst mulige og mest professionelle måde.
For UCL er det derfor essentielt, at de studerende – i første omgang på sundhedsuddannelserne – knyttes tættere til praksis, så de herigennem målrettet uddannes til at varetage aktuelle kommunale opgaver med den nyeste viden i bagagen.
Når talen falder på kompetenceudvikling, så giver den tætte dialog mellem praksis og UCL mulighed for ved behov at kunne udvikle efter- og videreuddannelse med afsæt i og tilpasset til de specifikke behov i den kommunale praksis.
Partnerskabet mellem UCL og Fredericia Kommune udgør den ramme, hvori konkrete udviklingsaktiviteter udspiller sig. Siden januar 2011, hvor partnerskabet blev indgået, er følgende udviklingsprojekter knyttet til rammen:
Aktiviteterne iværksættes løbende, så de understøtter partnernes individuelle strategiske satsninger, og det er intentionen, at alle tre kommunale områder omfattes af aktiviteterne.
Partnerskabet koordineres i UCL af Annette Dalgaard Vilain.