5. december 2016 af Carsten Pico

Flot start for Læreruddannelsen i Jellings nyeste tilbud

38 har søgt om at få lov til at blive en del af et nyt tilbud om vinterstart på Læreruddannelsen i Jelling. Det er fortsat muligt at søge om studiestart fra februar 2017.

Læreruddannelsen i Jelling forlænger fristen for at søge om optagelse fra februar.

Det gør uddannelsen, selvom der ved den oprindelige ansøgningsfrist, torsdag den 1. december, var indkommet flere ansøgninger, end man i første omgang håbede på.

Vi har oplevet en enorm interesse for vores nye tilbud om vinterstart.

– Vi vælger at forlænge fristen, fordi vi har plads til at optage flere lærerstuderende, og fordi vi har oplevet en enorm interesse for vores nye tilbud om vinterstart. Det giver os grund til at tro, at vi kan få endnu flere kvalificerede lærerstuderende i gang allerede til februar, siger Annette Falk, uddannelseschef for Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling.

– Det er første gang, vi udbyder en studiestart fra 1. februar. Derfor er der en vis sandsynlighed for, at der er nogen, som ikke har hørt om tilbuddet endnu. Det vil være ærgerligt at lukke døren for dem, siger uddannelseschefen.

Fremtiden ser lys ud for læreruddannelsen
På forhånd var det besluttet, at det nye tiltag med vinterstart kun blev til noget, hvis der var minimum 25 kvalificerede ansøgere.

– Derfor gik vi efter at få lidt over 30 ansøgninger, da vi af erfaring ved, at nogle af dem, der skal til optagelsessamtale ikke opnår point nok til at komme ind på uddannelsen. Derfor er det både dejligt og fantastisk, at vi nu står med 38 ansøgninger, siger Annette Falk.

– Vi oplever generelt en stigende interesse for at blive lærer. I Jelling har vi det seneste år udbudt flere nye, fleksible tilbud, som har vist sig at være meget populære. Så jeg er meget optimistisk i forhold til fremtiden for læreruddannelsen, siger Annette Falk.

-ucl-laereruddannelsen-jelling-januar-2016

– Vi oplever generelt en stigende interesse for at blive lærer. Jeg er meget optimistisk i forhold til fremtiden for læreruddannelsen, siger Annette Falk, uddannelseschef for Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling.

Flere studerende giver flere muligheder
Med de studerende, der begynder til februar, øges antallet af lærerstuderende i Jelling med omkring 10 procent.

– Det giver os et bedre økonomisk råderum. Vi får bedre mulighed for at udbyde flere fag, og vores studiemiljø bliver også påvirket positivt af, at der bliver endnu mere liv på vores campus, siger Annette Falk.

– Samtidig skal vi heller ikke undervurdere betydningen af, at vi får endnu flere ambassadører, der kan gå ud og fortælle om vores læreruddannelse. Det vil være med til at forstærke den positive udvikling, vi er inde i, siger uddannelseschefen.

Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling har i dag til sammen ca. 700 studerende.

Læreruddannelsen

Længde: 4 år

Praktik: 18 uger

SU: Ja

Læs mere om læreruddannelsen.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.