9. august 2017 af Trine Riis-Hansen

Én enkelt indgang til voksen-, efter- og videreuddannelse er vejen frem

Det danske efteruddannelsessytem er for uoverskueligt og unødigt bureaukratisk mener flere fynske uddannelseschefer.

En indgang til uddannelse på alle niveauer

Efter sommerferien skal regeringen og arbejdsmarkedets parter i gang med forhandlingerne, der skal nytænke og nyorganisere hele VEU-området. Nu er fire fynske uddannelseschefer kommet med deres råd i et debatindlæg.

De mener alle, at det skal være nemmere for kunder at finde den løsning, der matcher deres kompetencer, jobfunktioner og ambitioner.

– Med én indgang til uddannelse på alle niveauer kan hver enkelt medarbejder, hver enkelt afdeling, hver enkelt virksomhed og organisation få sammensat den uddannelsespakke, som matcher de konkrete behov, skriver de fire uddannelseschefer i deres indlæg.

En enklere indgang skal få flere i gang med en efteruddannelse, mener flere fynske uddannelseschefer.

Fordele ved samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner

Gennem 10 år har Ledelsesakademiet Lillebælt, som er et samarbejde mellem UCL, EAL og Tietgen, fungeret som én indgang til lederuddannelser på AMU-, akademi- og diplomniveau for både offentlige og private virksomheder. Og erfaringerne viser, at det fungerer.

Samtidig er Ledelsesakademiet Lillebælt også et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner giver basis for gode kompetenceudviklingsløsninger, mener de fire uddannelseschefer.

De tre uddannelsesinstitutionerne lærer af hinandens faglige specialer, kulturer og kundekendskab, og det skaber kontinuerlig udvikling og nytænkning.

Læs debatindlægget af Kuno Johansen, Steffen Svendsen, Annette Vilhelmsen og Jens Mejer Pedersen – chef og bestyrelse for Ledelsesakademiet Lillebælt

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.