29. september 2015 af Nina Skriver Dahl

Det er via praksisforskning, at vi bliver klogere

FTF efterlyser i ny rapport meget mere forskning i praksis på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

FTF ønsker fast bevilling på finansloven

I rapporten “Forskning i praksis. Udvikling af viden i samspil mellem forskning og praksis” efterlyser den faglige organisation FTF en fast, større bevilling på finansloven til praksisrettet forskning og udvikling på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan man styrker relationen mellem praktikere og forskere i den praksisrettede forskning. Den kan læses i sin helhed på ftf.dk.

Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori.

– FTF’s rapport bekræfter  viden, vi i forvejen har i professionshøjskolerne. Nemlig at praksisforskning, der involverer professionelle, virker, siger rektor for UCL Erik Knudsen. Han glæder sig derfor over, at rapporten så entydigt peger på forskningen på bl.a. professionshøjskolerne som helt central for forandring og udvikling af praksis.

Et af rapportens eksempler på praksisforskningsprojekter er fra UCL, som i projektet “Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem” undersøger samspillet mellem døgninstitutionen, skoler, kommunen og fritidstilbud i samarbejde med døgninstitutionen Villaen i Kerteminde.

Styrk forskning, der virker i praksis

UCL har fået lov til at bringe dette uddrag af artiklen “Eksperter og kommuner: Styrk forskning der virker i praksis” fra ftf.dk, som blandt andet beskriver projektet i Kerteminde:

I starten var de ansatte på døgninstitutionen Villaen i Kerteminde skeptiske.

– Jeg tænkte det var grænseoverskridende, at vi fik forskere til at gå og kigge på vores arbejde. Gad vide, hvad de ser? siger Birgit Hjelme, som til daglig er forstander på institutionen, der tager sig af børn og unge bosat uden for eget hjem.

Nysgerrigheden og ønsket om at blive dygtigere overvandt imidlertid tvivlen, og sammen med et hold forskere og studerende fra University College Lillebælt (UCL) gik Villaens pædagoger i gang med at undersøge samspillet mellem døgninstitutionen, skoler, kommunen og fritidstilbud.

Projektet blev en øjenåbner

Projektet “Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem blev en øjenåbner, forklarer Birgit Hjelme.

– Samarbejdet mellem vores pædagoger, forvaltningen og skolen er sindssygt vigtigt for vores børn. Det vidste forskerne, så de gik ind og talte med både børn, unge og voksne, så vi blev klogere på hinandens verdener, kom til at reflektere over vores hverdag og fik omsat den teoretiske viden til praksis, siger hun og fortsætter:

– Vi har ændret praksis efterfølgende. I dag inviterer vi for eksempel skolen med til vores statusmøde.

Forskningsprojektet har fulgt det tværprofessionelle arbejde med at understøtte skolegang og fritidsliv for børn og unge, der er bosat uden for eget hjem i to fynske kommuner. Forskernes fokus har været på hverdagens samarbejde mellem hjem, bosted og skole og kommunens koordinering af det tværprofessionelle samarbejde på tværs af forvaltningsområder.

Sammenhæng mellem teori og praksis

Forskningssamarbejdet mellem UCL og Villaen kaldes et praksisforskningsprojekt og indebærer, at forskerene undersøger problemstillinger i den professionelle praksis sammen med de professionelle – i det her tilfælde pædagogerne.

I Kerteminde undrer Birgit Hjelme sig over, at forskning ikke bliver prioriteret højere:

– Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori. For vi kan gå på nok så mange kurser, men det er faktisk via praksisforskning, at vi bliver klogere, siger hun.

Fordel for forskere

Ifølge forskningsleder Ida Schwartz er samarbejdet også en fordel for forskerne.

– Vi har som forskere fra professionshøjskoler en særlig interesse i at forske tæt på professionel praksis og forstå de sammensatte problemstillinger, professionelle arbejder med, og der har vi brug for professionelles viden om egen praksis, siger hun.

Samtidig er mange forskere på professionshøjskoler selv professionelle, der har taget en forskeruddannelse.

– Vi forstår de vilkår, de professionelle driver professionerne på, fordi mange har en baggrund inden for faget. Det betragter jeg, som en styrke, selvom det ikke er en kvalifikation i sig selv, siger hun.

Midler er nødvendige

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har kun haft tilknyttet forskningsmidler i få år, og dermed har de kun haft kort tid til at opbygge forskningsmiljøer. Det er en udfordring, når politikerne skal overbevises om at sætte penge af. Men det gør ikke forskningsmidler mindre relevante, påpeger Ida Schwartz.

– Der er et stort forskningsmæssigt efterslæb inden for professionsforskning, og man kan spørge sig selv, hvorfor en bachelorstuderende på universitetet skal have tyve gange mere til forskning end en bachelor på en professionshøjskole? Der er behov for ligestilling, siger hun.

I døgninstitutionen Villaen er Birgit Hjelme ikke i tvivl om, hvad flere forskningsmidler kunne betyde.

– Jeg har en drøm om af få praksisforskning tilknyttet fast, så vi kan få nogle nye sagsgange og give vores fag et løft, siger hun.

Mere om praksisforskningsprojektet
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.