Radiograf

På radiologiske afdelinger kommer patienter med alle typer sygdomme og skader. Akutte såvel som planlagte patienter.

Radiografen foretager billeddiagnostiske undersøgelser som røntgenbilleder, gennemlysning samt CT- og MR-scanninger.

En del af undersøgelserne er inkl brug af røntgenstråler, som er potentielt kræftfremkaldende.

Derfor er det afgørende, at radiografen forstår at udnytte teknologien optimalt.

På den ene side skal patienterne have så lidt stråling som muligt. På den anden side skal radiografen sikre, at billedkvaliteten er tilstrækkelig til, at der kan stilles en præcis og korrekt diagnose.

I stråleterapien behandles kræftpatienter med kraftig stråling.

Strålingen er i sig selv kræftfremkaldende, så det er afgørende, at den kun rammer det syge væv og kræftknuden.

Derfor er det helt afgørende, at patienten får lavet en præcis planlægning på baggrund af en CT-scanning, så de stærke stråler rammer så lidt af det omkringliggende væv, som det er muligt.

Radiografen laver CT-scanning forud for dosislplanlægningen, som radiografen også laver. Derudover foretager radiografen behandlingen af patienten.

På nuklearmedicinsk afdeling kommer særligt mange kræftpatienter igennem.

Radiografen arbejder både med kemi og med billeddiagnostiske undersøgelser.

På afdelingen anvendes ud over røntgenstråling ved fx CT-scanning også radioaktivt sporstof, som sprøjtes ind i patienterne.

Den radioaktive isotop er bundet sammen med et sukkerstof, der søger mod væv, som kræver meget energi. Og det gør kræfttumor-væv og visse andre sygdomme. Derfor vil stoffet sætte sig disse steder og stråle. Denne stråling kan man afbilde.

Radiografer må med udgangspunkt i deres grunduddannelse ikke beskrive røntgenbilleder - altså stille en diagnose, som patienten får kendskab til.

Det er noget speciallægerne i radiologi står for. Eller også de beskrivende radiografer.

En beskrivende radiograf har taget en videreuddannelse - ofte i England - og får derigennem kompetence til at granske røntgenbilleder og stille diagnoser.

For at blive beskrivende radiograf skal du være færdiguddannet radiograf og siden ansat på en afdeling, der vil tilbyde dig videreuddannelsen.

Det udstyr som radiografer anvender i det daglige - lige fra billeddannende maskiner til dosismålingsapparatur og andet teknik - produceres og sælges af store og små virksomheder.

Canon, Philips, Siemens og Fuji Film er blot nogle af de utallige (mere kendte) virksomheder, der producerer udstyr til hospitaler.

Disse firmaer har bl.a. radiografer ansat til at sælge nyt udstyr og/eller installere og foretage service på installeret udstyr.

• Klinisk vejleder for radiografstuderende på hospital.
• Ledelse på hospitalsafdelinger.
• Underviser på radiografuddannelsen.

Kandidatuddannelse
Efter endt grunduddannelse kan du søge ind på universitetet og tage en kandidatuddannelse – fx:

• Sundhedsfaglig Kandidat (cand scient san).
• Klinisk Videnskab og Teknologi.
• Folkesundhedsvidenskab (cand. scient. san. publ.).
• Techno-anthropology.

Andre typer videreuddannelser
Efter at have arbejdet som radiograf i et par år, åbnes muligheden for at søge en masteruddannelse. Det er ofte en praksisorienteret akademisk uddannelse.

I forlængelse af en kandidatuddannelse fra universitetet, kan du tage en ph.d.-uddannelse. Det er en forskeruddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med regulær forskning inden for et givent felt. 

De første 4 semestre er fælles for alle radiografstuderende.

Her kredser undervisningen om radiologien samt alle de grundlæggende forudsætninger for at blive radiograf.

3 specialiseringsretninger
På 5. og 6. semestre specialiserer du dig.

Fokus på de to semestre er en af tre specialiseringsretninger:

• Nuklearmedicin
• Radiologi
• Stråleterapi.

Den teoretiske undervisning på uddannelsen rummer fag som anatomi og fysiologi, patologi, fysik, billeddannelse, strålebeskyttelse, kommunikation, omsorg og pleje, farmakologi, etik og meget mere.

Undervisningen foregår i en vekslen mellem klasserumsundervisning, gruppearbejde og selvstudium.

Simulationsundervisningen foregår i vores laboratorium.

Her har vi både røntgen- og ultralydsapparater samt CT-scanner og faciliteter til nuklearmedicinsk arbejde.

Vi veksler mellem teori og praksis
Laboratorierne anvendes i tæt sammenhæng med teoriundervisningen.

Det er her teorien for første gang for alvor sætter sig på plads.

Og her får du som studerende tidligt på uddannelsen professionens forskellige teknologier i hænderne.

Træning og afprøvning i laboratoriet
I laboratoriet er der fx mulighed for at træne, teste og afprøve:

• Billeddannelse med CT-scanner, ultralyd og røntgenapparat.
• Strålebeskyttelse.
• Omsorg/pleje.
• Patientkommunikation.
• Dosisplanlægning.
• Beskrivelse af røntgenbilleder.

Laboratoriefaciliteterne kan du som studerende også bruge ved større teoretiske opgaver, hvor der skal laves forskellige forsøg.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

I praktikforløbene kommer du helt tæt på hverdagen som radiograf, og du får meget hurtigt lov til at lave rigtige undersøgelser på rigtige patienter.

Det er spændende, men det stiller også store krav om en professionel tilgang til andre mennesker samt en omhyggelig tilgang til faget.

Vejledning i praktikken
I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er radiografer, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Praktikken foregår på hospitaler i hele Region Syddanmark samt Horsens.

Du skal forvente at komme i praktik forskellige steder. Det betyder, at du ikke nødvendigvis har alle dine praktikophold tæt på din bopæl.

Oversigt over Radiografuddannelsen i Odenses praktiksteder:

• OUH (Odense, Svendborg og Nyborg).
• Sygehus Lillebælt (Middelfart, Kolding og Vejle).
• Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg, Grindsted og Brørup).
• Sygehus Sønderjylland (Aabenraa, Sønderborg og Tønder).
• Regionshospitalet Horsens.

Praktik i udlandet
Læs mere under Internationale muligheder

På radiografuddannelsen kan du rejse til udlandet i din studietid på to måder:

• En praktikperiode i udlandet.
• Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Vi har erfaringer med at sende studerende til lande i store dele af verden – både i og uden for Europa.

SU med til udlandet
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold.

Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske forløb i Danmark sammen med udenlandske studerende.

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende eksamen

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk A.

Erhvervsuddannelse
Social- og Sundhedsassistentuddannelse (trin 2).
Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C og Engelsk D samt to af følgende fag: Biologi B, Fysik B, Kemi B, Matematik B, Bioteknologi A eller Geovidenskab A.

Enkeltfag
4 beståede gymnasiale enkeltfag:

• Dansk A
• Engelsk C
• To af følgende fag: Matematik B, Fysik B, Biologi B, Kemi B, Bioteknologi A eller Geovidenskab A

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

• Deltagelse i studerende for en dag ved radiografuddannelsen.
• Om du været i praktik som radiograf på et sygehus eller lign.
• Motiveret ansøgning.
• Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (Dansk A/Engelsk C/Fysik B/Matematik B).
• Anden relevant uddannelse/kurser. Fx SOSU-hjælper, dele eller hele uddannelsen til sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker medicin eller kiropraktor.
• Relevant erhvervserfaring. Fx indenfor et område med medmenneskelige relationer og/eller arbejde i service- og handelssektoren. Min. 3 mdr. 20 t/u.
  Erfaring fra praktikforløb fra en anden uddannelse, fx social- og sundhedsassistentuddannelsen, tæller ikke.
• Anden erhvervserfaring min. 3 mdr. 20 t/u.
• Udlands- eller højskoleophold min. 3 mdr.
• Aftjent værnepligt.
• Frivilligt arbejde.

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

• Din personlige introduktion af dig selv.
• Dine begrundelser for, at du gerne vil være radiograf.
• Hvad bringer dig til studiet/professionen?
• Hvad du har gjort for at afklare om studiet/jobbet er noget for dig.

Kvote 2 - generel information