Skoleledelse

Diplomuddannelse

Folkeskolen er konstant i udvikling, så en god folkeskole kræver en kompetent og veluddannet ledelse. Med diplomuddannelsen i Skoleledelse bliver du klædt på til at håndtere ledelsesmæssige opgaver, skoleudvikling og udfordringer i skolens ledelse.

Diplomuddannelse i Skoleledelse giver dig en teoretisk viden om ledelse på et højt fagligt niveau, og det faglige indhold kobles tæt til de ledelsesmæssige, strategiske og organisatoriske udfordringer på din skole. 

Med en diplom i Skoleledelse kommer du til at arbejde med:

  • at udvikle kompetencer til at analysere og rammesætte skolens strategiske og læringscentrerede indsatsområder
  • aktionslæring, prøvehandlinger, reflektion og analyse af ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer fra praksis 
  • at arbejde med udvikling af handlingskompetencer til skabelse af løsninger og igangsætning af processer i samspil med pædagogisk personale og øvrige interessenter.

Målgruppe

Diplomuddannelse i Skoleledelse er målrettet dig, der arbejder som skoleleder, afdelingsleder, teamleder eller i andre ledelsesfunktioner i skolen.

Diplom i Skoleledelse er en diplomuddannelse, som omfatter 60 ECTS. Den er opbygget af fem moduler (tre obligatoriske og to valgfri) samt et afgangsprojekt. 

Uddannelsen kan gennemføres på deltid over maksimalt seks år og på fuldtid på et år.

Søg dispensation fra 6-års reglen

Obligatoriske moduler (samlet 30 ECTS)

To valgfrie moduler (samlet 15 ECTS)

Afgangsprojekt (15 ECTS) 

Pris

Prisen for en fuld diplomuddannelse ligger mellem 60.000 og 85.000 kr.
Du betaler hvert modul for sig, og den samlede pris afhænger af de moduler, du vælger. Du kan se den komplette liste over udvalget af moduler, for hver enkelt uddannelse under uddannelsesbeskrivelse. 

Tilskudsmuligheder

Du kan søge Statens Voksenuddannelsesstøtte til dit fuldtidsstudie, hvis du ikke har en videregående uddannelse, eller hvis din uddannelse er forældet.

Kontakt

Studiesekretær Maj-Britt Lau
63 18 40 21, svu@ucl.dk.

www.svu.dk

Adgangskrav

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant akademiuddannelse gennemført som et fleksibelt forløb eller et regulert forløb. 

Herudover skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse. 

Se også mulighed for realkompetencevurdering (RKV) længere nede i oversigten. 

Ansøgning

Du finder link til elektronisk ansøgningsskema ved uddannelsernes moduler. Når du søger, skal du vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.

Merit

Du kan søge merit, hvilket vil sige godskrivning for moduler i en diplomuddannelse, hvis du har uddannelseselementer, der kan erstatte et diplomuddannelsesmodul.

Meritansøgning til diplomuddannelser

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering (RKV) giver dig papirer på det, du kan og ved.

RKV er en vurdering af, om din samlede viden og færdigheder giver mulighed for at blive optaget på en uddannelse eller få papir på dele af en uddannelse.

Mere information om realkompetencevurdering

Adgang til en uddannelse

Få vurderet, om du indfrier de uddannelsesmæssige krav for at kunne optages på en uddannelse.

Vurdering er gratis

Ansøgningsskema til adgang på diplomuddannelse via RKV

RKV - Ansøgningsskema - Diplomuddannelser

Bevis for et modul

Få vurderet, om din viden og kompetencer kan sidestilles med indholdet på et eller flere moduler på en uddannelse.

Bevis for en hel uddannelse

Få vurderet, om din viden og kompetencer kan sidestilles med indholdet på en hel uddannelse.

Studiestøtte

Styrk dine læse-, skrive- og regnefærdigheder med Forberedende VoksenUndervisning (FVU) eller ordblindeundervisning. Tilbuddet kører via Tietgen KompetenceCenter.

Tilbud om studiestøtte.

Book en gratis vejledningssamtale med vores vejleder