28. september 2017 af Trine Riis-Hansen

6 kommuner går sammen om visionært ledelsesprogram

UCL og COK er udpeget til at levere diplomuddannelse til nyansatte ledere på tværs af kommunegrænser.

Nyansatte ledere får kompetenceudvikling

Seks kommuner i Region Syddanmark sprænger de snævre kommunale grænser. De er gået sammen om at skabe ledelsesudvikling til kommunernes nyansatte ledere.

University College Lillebælt og Center for Offentlig Kompetenceudvikling er udpeget til at løfte opgaven. Lederne får over de kommende år en diplomuddannelse i ledelse.

– Hele set up’et, hvor de seks kommuner går sammen, er visionært. Kommunerne opnår masser af viden- og erfaringsudveksling, og uddannelsen er samtidig skruet sådan sammen, at lederne udvikler deres egen praksis undervejs, siger André Barsøe Jensen, UCL.

Klar til fremtidens kommunale udfordringer

De seks kommuner, som har fundet sammen om lederuddannelsen, er Vejle, Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding og Middelfart Kommune. Hos UCL er der ingen tvivl om, hvad de skal have ud af forløbet.

Hele set up’et, hvor de seks kommuner går sammen, er visionært– Ud over at de nye ledere får praktisk og teoretisk viden, som styrker dem i lederrollen og i udviklingen af deres organisation, så vil de også få viden, som ruster dem til at håndtere fremtidens kommunale udfordringer, siger André Barsøe Jensen.

Underviserne på diplomuddannelsen er beskæftiget med den nyeste forskning i ledelse og har samtidig praktisk erfaring med ledelses- og organisationsudvikling fra såvel private som offentlige virksomheder.

Bygger videre på ledelsesfundament

Det nye diplomforløb skaber en klar sammenhæng i hele ledelsesudviklingen for de seks kommuner.

– Vi har gennem flere år samarbejdet med de seks kommuner om deres lederuddannelser og organisationsudvikling. Dermed kan vi være med til at sikre, at der skabes et fælles sprog og værdisæt i ledelseskulturen, siger André Barsøe Jensen.

Læs mere om Diplomuddannelse i ledelse

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.