Diplomuddannelse
Læs mere om diplomuddannelser på UCL, få karrierevejledning og find relevante blogindlæg om efteruddannelse af medarbejdere og ledere.
Tag en diplomuddannelse, mens du arbejder
En diplomuddannelse er en kompetencegivende videreuddannelse på bachelorniveau, som du kan tage, samtidig med at du arbejder. Uddannelsen er målrettet dig, der som minimum har en kort videregående uddannelse og 2 års relevant erhvervserfaring.
Uddannelsen tæller samlet 60 ECTS-point, og den tager typisk 3 år i alt, hvis du tager ét modul ad gangen. Dog har du ret stor fleksibilitet til selv at tilrettelægge modulerne, så længe uddannelsen er afsluttet senest 6 år efter, du er påbegyndt det første modul.
Tilpas uddannelsen til dit arbejdsliv og privatliv
Det er en stor beslutning at give sig i kast med en hel diplomuddannelse, da det naturligvis er krævende at tage en uddannelse, mens man sideløbende passer sit arbejde. Men vidste du, at du bare kan gå i gang – uden at forpligte dig til mere end ét enkelt diplommodul ad gangen? Alle UCL’s diplomuddannelser kan tilpasses både dit arbejdsliv, dine karrieredrømme og dit privatliv.
Der er intet krav om, at når du først er startet, skal du fortsætte. En diplomuddannelse kan tage fra 2 til 6 år, så det er helt op til dig at mærke efter, om du vil køre hårdt på, eller har brug for at holde pauser undervejs. På den måde kan du let tilpasse uddannelsen til din nuværende situation - både på jobbet og i privatlivet.
Styrk dine jobmuligheder med en diplomuddannelse
Med en efteruddannelse på diplomniveau får du en teoretisk uddannelse med et praksisrettet fokus, som kombinerer viden og hands-on værktøjer, som du kan tage direkte med på dit job.
Du kan tage en hel diplom fra start til slut eller tage enkelte moduler som opkvalificeringskurser - det er op til dig og dine behov. Du har også mulighed for at sammensætte et individuelt uddannelsesforløb ved at kombinere moduler fra forskellige diplomuddannelser. På den måde kan du skræddersy en diplomuddannelse til dine ønsker for kompetenceudvikling og karriere.
På UCL har vi 20 forskellige diplomuddannelser inden for Ledelse og administration, Pædagogik og undervisning, Business og digital udvikling og Sundhed og socialt arbejde. Du kan læse mere om hver enkelt herunder.
Ledelse og administration
Ledelse
Selvledelse, medarbejderledelse og forandringer og udfordringer i en moderne organisation.
Offentlig forvaltning og administration
Forvaltnings- og administrationsfaglige problemstillinger, og den offentlige sektors styringsformer.
Fleksibel
Sammensæt en fleksibel diplomuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige diplomuddannelser.
Skoleledelse
Ledelsesmæssige opgaver, skoleudvikling og udfordringer i skolens ledelse.
Pædagogik og undervisning
Læringsvejleder
Læring, didaktik og trivsel i pædagogisk praksis og i læringsfælleskaber.
Ordblindelærer-uddannelsen
Læseprocesser, skriftsprogstilegnelse og udarbejdelse af ordblindhedsindsatser.
Pædagogisk Diplomuddannelse
Undervisning, vejledning, læring, kommunikation og social inklusion.
Business og digital udvikling
Webudvikling
Udvikling af webteknologier, avancerede webudviklingsprojekter og udnyttelsen af multimedier.
Softwareudvikling
Design og konstruktion af store, datatunge, distribuerede IT-systemer.
Sundhed og socialt arbejde
Diplomuddannelse i Beskæftigelse
Hvordan kvalificerer, vidensunderbygger og udvikler man egen praksis?
Familieterapi og relationel praksis
Familieterapi og relationel praksis og system- og relationsorienterede metoder.
Psykosocialt arbejde
Der arbejdes med psykiske, fysiske og sociale funktionsnedsættelser og vanskeligheder.
Socialfaglig diplomuddannelse
Komplekse specialiserede funktioner og udviklingsorienterede opgaver i det social faglige felt.
Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning
Problemstillinger i vejledning af børn, unge og voksne.
Har du spørgsmål?
Hos karriere- og studievejledningen sidder vi klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre i dit forløb.
Du er velkommen til, at tage kontakt til os på efteruddannelse@ucl.dk, hvorefter vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Du har også mulighed for at booke en vejledningssamtale med Henrik.
Henrik har mange års erfaring inden for rådgivning, vejledning og karriereudvikling. Her er du garanteret kyndig vejledning.
Relevante indlæg
Få betalt din uddannelse
Mange medarbejdere og ledere er ikke klar over, hvor mange muligheder der faktisk findes for at søge om betalt videreuddannelse.
Sikre at dine medarbejdere får den optimale efteruddannelse
4 gode råd til, hvordan du som leder sikrer, at både arbejdspladsen og dine medarbejdere får det optimale ud af et efteruddannelsesforløb.
Tre råd til at få mere ud af din efteruddannelse
Tre gode råd til, hvordan du får det optimale ud af dit kompetenceudviklingsforløb.
Er man akademiker med en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse for voksne med erhvervserfaring. Den er på niveau med en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.
Skal man selv betale for diplomuddannelse?
Ja, du betaler selv for diplomuddannelsen, medmindre din arbejdsgiver betaler.
Hvad kan en diplomuddannelse bruges til?
En diplomuddannelse giver mulighed for at læse videre på en masteruddannelse.
Hvad er forskellen på en akademiuddannelse og en diplomuddannelse?
Forskellen på en akademiuddannelse og en diplomuddannelse er, at en akademiuddannelse ligger på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme. For at blive optaget skal du have en studentereksamen, HF eller erhvervsuddannelse. En diplomuddannelse ligger på niveau 6, og svarer til bachelorniveau. For at blive optaget skal du have en uddannelse, der svarer til niveau 5.
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?
En hel diplomuddannelse tager typisk 3 år, men nogle kan tilrettelægges på fuld tid over et år. Du kan vælge at holde pauser undervejs, hvis du har behov for det, men diplomuddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, du er påbegyndt det første modul.
Hvad koster en diplomuddannelse?
En hel diplomuddannelse koster cirka 59.000 til 101.500 kr.
Kan jeg tage både en diplomuddannelse og en professionsbachelor?
Du kan godt tage en diplomuddannelse, hvis du har en professionsbachelor.
Hvad kan jeg bruge en diplomuddannelse til?
Med en diplomuddannelse har du mulighed for at lære nyt og udbygge dine kompetencer. Diplomuddannelser er især for dig, der allerede har erfaring inden for det fagområde, du gerne vil efteruddanne dig inden for. Måske vil du gerne bygge oven på noget, du kan i forvejen, eller dykke dybere ned i et fagområde, du kender godt.
Hvad er en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse er en videregående voksenuddannelse på 60 ECTS, som du kan tage samtidig med, at du arbejder. Uddannelsen tager typisk tre år i alt, hvis du tager ét modul ad gangen.
Hvad svarer en diplomuddannelse til?
En diplomuddannelse er på niveau med en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.
Hvilken diplomuddannelse skal jeg vælge?
Det kommer helt an på din profil og de ønsker, du har for din karrierevej. De mest populære he på UCL er diplom i ledelse, pædagogisk diplomuddannelse, diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration, sundhedsfaglig diplomuddannelse og den sociale diplomuddannelse.